Scener

Integreret scene

Hallen 030Hal A har plads til 350 tilskuere. Den råder desuden over en stor integreret scene (ca. 6 x 10 meter), som kan rumme de fleste underholdningsformer, såsom teater, skuespil, modeshows og koncerter. Lad Hal A danne rammen om jeres næste koncert, skolekomedie eller, ja snart sagt hvad som helst. Med de rette kulisser og belysning, er det altid en stor oplevelse, idet scenens højde og placering gør udsynet perfekt for alle. Den fantastiske akustik i Hal A og den gode lyd fra de ophængte Bosehøjtalere giver arrangementet et ekstra løft.

Mobilscene

DSC_0064Kræver dit arrangement derimod knap så meget plads, ja så er mobilscenen den ideelle løsning. Med et areal lige fra 2 til 24 m² kan scenen tilpasses netop dine behov. De skridsikre moduler på 2×1 meter, kan placeres hvor som helst i hallen, og giver dig hermed uanede muligheder. Har du brug for mere sceneplads kan begge scener kombineres – det er kun fantasien, der sætter grænser.

For flere oplysninger, kontakt halinspektør Jan Munk på tlf. 97 95 15 66.